Vester Voldgade 86 | 1552 København V

Søvnapnø – udredning og behandling

Føler du dig træt og uoplagt, selv om du umiddelbart får nok søvn om natten? Har du problemer med at koncentrere dig? Bliver du nemt irriteret over småting? Eller har din sengefælle gjort dig opmærksom på, at du snorker voldsomt om natten? Så lider du måske af søvnapnø syndrom – en sygdom, som vi har god erfaring med at behandle hos Søvnlab.

 

Symptomer på søvnapnø

Søvnapnø syndrom er en søvnforstyrrelse, hvor man oplever kvælningsanfald under nattesøvnen, som ofte vil føre til en pludselig opvågnen. Mange husker dog ikke at være vågnet, og derfor vil det typisk være andre symptomer, som gør en opmærksom på, at man lider af søvnapnø.

Personer, der lider af sygdommen, vil eksempelvis ofte være plaget af snorken. Koncentrationsbesvær og andre nedsatte kognitive funktioner, træthed, hovedpine, depression, irritation og impotens er andre symptomer, som kan give mistanke om søvnapnø.

Udredning og behandling af søvnapnø

Måske oplever du selv nogle af de ovennævnte symptomer, eller også har din ægtefælle gjort dig opmærksom på, at du snorker eller stopper med at trække vejret, når du sover. I så fald er det vigtigt, at du bliver undersøgt, da søvnapnø på sigt kan give lidelser i hjerte, lunger og kredsløb.

Hvis du henvender dig på en af Søvnlabs klinikker med mistanke om søvnapnø, vil du få udleveret et apparat, som du skal sove med i nogle nætter. Apparatet måler blandt andet din vejrtrækning gennem næsen, iltmætningen i blodet, din puls og dine vejrtrækningsbevægelser fra brystkassen og maven.

Med udgangspunkt i målingerne kan vi bestemme dit AHI, som er et indeks, der bestemmer sværhedsgraden af din søvnapnø. Herefter kan vi specialfremstille en såkaldt apnøskinne, som skal forhindre blokering af luftvejene.

Vil du vide mere?

Vi hører selvfølgelig gerne fra dig, hvis du vil høre mere om dine muligheder for behandling.

×

Menu

Ring op

Kontakt
Kom i kontakt kontakt os for mere information