Søvnapnø og snorkebehandling i Søborg
SNORKEN
Snorken kan være et meget generende problem både for dig, der snorker, men også for din partner. Mange snorkere vågner trætte og uoplagte og oplever en nedsat livskvalitet på grund af dårlig nattesøvn. Snorken behøver ikke at være farligt, men da mellem 30-50% af regelmæssige snorkere lider af søvnapnø, kan det være noget, du skal være opmærksom på. Er du i tvivl, om du snorker, så spørg din partner.
SØVNAPNØ
Søvnapnø er en sygdom, som medfører pauser i vejrtrækningen under søvnen, fordi luftvejen bliver blokeret. Vejrtrækningen genoptages, når hjernen kortvarigt vågner, men det er meget alvorligt for kroppen, når hjernen ikke får ilt nok, og søvnen konstant afbrydes. Så foruden at være et generende problem, kan søvnapnø være decideret farligt for helbredet, fordi sygdommen er forbundet med en risiko for at udvikle diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt.
SNORKESKINNER
En nem måde at komme et stort problem til livs på, er at sove med en snorke- eller søvnapnøskinne.
Søvnapnø bliver hyppigst behandlet med en såkaldt CPAP-maske, som er en maske, tilsluttet iltudstyr man sover med. Mange brugere føler dog, at masken er besværlig, da den kræver en stikkontakt og griber ind i privatlivets fred. Søvnapnøskinnen vil være et noget lettere og meget mere brugervenligt alternativ til CPAP-masken
Søvnapnøskinner eller Snorkeskinner tages i ved sengetid og fungerer ved, at underkæben skydes frem, så der skabes fri passage til luftvejene under søvn.
- Snorkeskinner tilpasses hos tandlægen og kan med evt. småjusteringer holde i mange år.
- Skinnerne er så elegant udformet, at du både kan tale og drikke vand med dem.
- De er nemme at have med på fx rejser og tages blot i munden ved sengetid.
HVEM KAN HAVE GLÆDE AF EN SNORKESKINNE?
- Snorkere
- Snorkere med søvnapnø
- Snorkere, som vil forebygge søvnapnø
- Vågner du op og er uoplagt, træt, har lyst til søde sager og mangler energi til at komme igennem dagen, kan en snorkeskinne være løsningen.
BEHANDLINGSFORLØBET TRIN FOR TRIN
- Dine kæber scannes med en 3D-scanner uden gener fra ubehageligt aftryksmateriale i munden.
- Herefter måler vi ved hjælp af en pusteprøve, hvor langt din kæbe skal skydes frem for at afhjælpe din snorken.
- Når skinnen er udformet, tilpasses den hos tandlægen.
- Du får en instruktion i, hvordan du bruger den.
CERTIFICERET HOS EADSM
I kraft af vores uddannelse og certificering hos EADSM (European Academy of Dental Sleep Medicine) og tætte samarbejde med søvnlæger, hjælper vi med at udrede, om en snorkeskinne kan erstatte CPAP-masken hos den enkelte søvnpatient. Derudover er vi også medlem af “Dansk selskab for søvnmedicin” og ” Dansk Søvnapnø Forening”.
SPØRGSMÅL?
Er du i tvivl, om du kan få glæde af en snorkeskinne, så tal med din læge eller med os.
Mød dine behandlere, Lene og Charlotte
Charlotte
Tandlæge
Lene
Tandlæge