Vester Voldgade 86 | 1552 København V

Undgå at snorke med en anti snorkeskinne

Snorken kan være til store gene for ens sengefælle, som ofte må se sin søvn spoleret af den natlige uro. Men snorken kan faktisk føre til dårligere helbred og kan derfor også være et problem for den snorkende selv – et problem, der dog som regel kan behandles med en anti snorkeskinne.

Hvad er snorken?

Den velkendte snorkelyd opstår, når det bløde væv i svælget bliver sat i vibration på grund af blokeringer i luftvejene. Hos nogle kan det være en stor tunge eller lang drøbel, der blokerer lufttilførslen, mens det hos andre kan være fedtvæv, store mandler eller øvrige faktorer, som er skyld i snorkenen. Der kan altså være mange forskellige årsager til, at man snorker, og derfor er det vigtigt, at en snorkebehandling tilpasses til den enkelte.

Bivirkninger ved snorken

Snorken, som også påvirker den snorkende selv, kaldes for sygelig snorken. Ved sygelig snorken vil man kunne opleve stop eller fald i vejrtrækningen med bratte opvågninger til følge – man vil dog som regel ikke kunne huske at være vågnet. Ikke desto mindre sætter de mange stop i søvnen sine spor på helbredet på sigt. Sygelige snorkere vil ligeledes føle sig dårligt udhvilede og irritable i dagtimerne og vil med tiden kunne opleve helbredsmæssige konsekvenser af deres snorken.

Behandling med anti snorkeskinne

Hos Søvnlab har vi god erfaring med at behandle snorken med såkaldte anti snorkeskinner, som er specielfremstillede tandskinner, der sikrer bedre luftpassage i luftvejene. Ved henvendelse i en af vores klinikker vil personalet foretage en klinisk undersøgelse af mundhule og svælg. Herefter vil de kunne fremstille en anti snorkeskinne, der har til formål at skubbe underkæben ind i en position, som afhjælper de problemstillinger, der medfører snorken.

Hvis du vil høre mere om snorken og anti snorkeskinner, er du altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere.

Har du en mistanke om, at du lider af søvnapnø? Eller snorker du?

Så prøv “SnoreLab” appen, hvor du kan tage en test, der kan afsløre, om du bør undersøges yderligere for søvnapnø.

Du finder app’en her

×

Menu

Ring op

Kontakt
Kom i kontakt kontakt os for mere information